Kræftforskerne har rettet sigtekornet mod det røde kød, som indtaget i større mængder viser sig at belaste kroppen mere, end den har godt af. Det betyder dog ingenlunde, at du skal snydes for proteinerne, der er en af kødets stærkeste kvaliteter og en afgørende brik i en sund kropskemi. For planteriget byder på et væld af spændende proteinbomber, der forkæler musklerne med friske byggesten, sætter turbo på stofskiftet og skruer måltidets mæthedsværdi i vejret. Og samtidig er hamrende sunde. Lad guiden introducere dig til nogle af naturens bedste kilder til grønne proteiner og bliv forkælet af smagen fra 30 lækre opskrifter, der inspirerer dig til at justere kostvanerne i en sundere retning.
Temaer: Hvad er problemet med det røde kød, og hvad er kvaliteterne ved de grønne proteiner? Hvor finder du dem, hvor meget skal du spise, og hvordan får du dem inkorporeret i velsmagende, sunde opskrifter?
Om serien
Bøgerne i serien Muusmann’sundhed indeholder omfattende teori, en inspirerende råvareguide og en række fantastiske opskrifter. Læseren får således masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden.